Varmhårdhed
Varmhårdhed er hårdheden af et metal ved forhøjede temperaturer. Den viser, hvor godt materialet klarer sig ved høje driftstemperaturer og bevarer sin plasticitet.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Varmhårdhed beskriver hårdheden af et metal ved omgivelsestemperaturen. Det er et mål for materialets termiske bestandighed, altså dets evne til at deformere plastisk ved høje temperaturer uden at revne.
Metallurgisk relevans og risici ved svejsning
Ved svejsning kan varmhårdhed være en vigtig faktor. Et materiale med høj varmhårdhed kan bedre deformere plastisk ved høje temperaturer og vise færre revner. Dog kan for højt varmhårdhedsindhold også føre til øget hårdhed, hvilket gør svejsen hårdere og sværere at bearbejde.
Værkstedspraksis og handlingsanvisninger
For at bestemme et metals varmhårdhed bruges ofte et specielt testapparat. Ved svejsning er det vigtigt at vælge materialet, så det har en passende varmhårdhed for at undgå både revner og for højt materialeindhold. Som regel bør varmhårdheden ligge mellem 200 og 400 HV, afhængigt af det specifikke anvendelsesområde.