Sejhed
Sejhed er et materiales evne til at optage slag- og stødenergi uden at brække. Det er modspilleren til hårdhed: Jo hårdere et stål er, jo mere sprødt — jo sejere, jo blødere.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Sej betyder: Materialet tager slaget, bøjer sig og knækker ikke. Energien går i deformation i stedet for at blive til en revne. Det testes i , hvor en pendulhammer slår gennem en prøve med kærv, og man måler, hvor meget arbejde der var nødvendigt. Sejhed skabes af fint korn, en hærdet mikrostruktur og et rent stål uden meget skidt i. Sprødhed skabes af groft korn og alt, hvad der ligger som indeslutning i mikrostrukturen.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Sejhed afhænger af temperaturen. Under knækker det samme stål, der giver efter om sommeren, som glas om vinteren. Derfor er svejsning i frost i en åben hal ikke en bagatel. Den grovkornede zone i er det mindst seje sted på hele emnet, og indesluttet brint gør det ikke bedre. Enhver kærv samler spænding op og gør et sejt materiale til et, der revner ved første slag.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Slib overgange mellem svejsesøm og grundmateriale, lad dem ikke stå. Tændsteder og svejsestænk hører ikke til ved siden af sømmen, det er alle små kærver. Der slibes ikke på tværs af trækretningen. Ved kulde skal der forvarmes, også selvom materialet egentlig ikke har brug for det. Hvor hårdhed og sejhed kræves samtidig, indstiller man kompromiset via , og på hårdt grundmateriale lægger man et sejt under.