Destruktiv prøvning
Prøvningsmetoder, hvor materialeprøver belastes til brud for at bestemme styrke- og sejhedsværdier. De anvendes især i forbindelse med procedureprøvninger.
Du spænder en prøve ind i prøvemaskinen og trækker den til brud. Først deformeres den elastisk og fjeder tilbage, derefter permanent, indtil den til sidst revner. Ved brudstedet kan du se, om materialet har svigtet sejt eller sprødt.
Ved svejseprøver vil du vide, om svejsningen holder lige så meget som grundmaterialet. Tag prøverne tværs over svejsningen, så du får svejsemateriale, varmepåvirket zone og grundmateriale med. Hvis du tager prøven forkert eller ikke bearbejder overfladen ordentligt, får du et forkert resultat. Hold dig til standarderne for træk- og slagprøvning og dokumentér værdierne omhyggeligt.