Glødeskal- og oxidlagsrester
Termiske oxidfilm, der bliver tilbage på svejsningen eller grundmaterialet, svækker korrosionsmodstanden og tyder på utilstrækkelig efterbehandling.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Glødeskals- og oxidlagsrester opstår ved termisk oxidation under svejseprocessen. Når stål opvarmes, dannes en tynd, ildfast beskyttelsesfilm af siliciumdioxid (SiO2) eller chromdioxid (Cr2O3), afhængigt af tilsatsmaterialets indhold. Denne film kan ikke fjernes fuldstændigt ved afkøling og efterlades som rest på svejsningen eller grundmaterialet.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Disse rester svækker svejsningens korrosionsmodstand, da de udgør et indgangspunkt for vand og luftarter. Desuden kan de påvirke de mekaniske egenskaber, især hårdhed og sejhed. Ved hårdt belastede anvendelser kan dette føre til tidligere svigt af svejsningen.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere glødeskals- og oxidlagsrester er omhyggelig efterbehandling uundværlig. Dette omfatter fjernelse af resterende snavs og påføring af en korrosionsbeskyttende beskyttelse på svejsningen. Ved hårdt belastede anvendelser kan et efterfølgende svejsebehandlingstrin som en kobling eller en hærdningsvarmebehandling anbefales for at forbedre de mekaniske egenskaber og øge korrosionsmodstanden.